Jeg hader ikke reklamer

Jeg er som de fleste andre forbrugere. Jeg hader ikke reklamer. Jeg interesserer mig bare ikke for dem. Og netop derfor fylder de ikke særlig meget i min hverdag. Jeg streamer reklamefri tv. Jeg går først ind i biografen, når filmen er startet. Min postkasse står tom og reklameløs ude ved vejen. Nyhedsbreve bliver aldrig åbnet. Jeg er både bannerblind og outdoorblind. Jeg abonnerer ikke på magasiner. Jeg betaler for Spotify. Jeg læser ikke aviser. Og jeg skimmer kun Facebook med ét livstræt øje.

Jeg arbejder dog i reklamebranchen. Og jeg hepper på reklamens fremtid. Jeg tror nemlig, at den kan blive endnu mere interessant og relevant, end jeg har fantasi til at forestille mig. 

Men hvordan bliver reklamer igen interessante? Og vigtigere: Er udviklingen allerede igang?

Jeg har hverken spåkugle eller det perfekte uudtømmelige svar. Men jeg har de sidste par dage gået og puslet med en absurd simpel idé:

Er det muligt, at forskellen på fortidens og fremtidens reklame er, at man i fremtiden ikke fortæller om sit produkt? At man laver en masse fantastisk content – der altid handler om noget andet? Og når man overholder dette ene dogme, vil forbrugeren, som ved et magisk trylleslag, begynde at interessere sig for det, man har at sige? Ja, måske endda tro på det?

Tendensen kan spottes hos Dove, Adidas og Coop (for bare at nævne nogle få). Og mulighederne for alternative kommunikationsvinkler er uudtømmelige: Bilka kunne lave børneindkøbsapps og onsdagsmadklubber i stedet for tvreklamer. Tilbudsaviser kunne ændres til magasiner med DIY idéer, kryds & tværs og afslørende portrætter af Meyer og Chili Klaus. Gyldendal kunne lave læsegrupper og litteraturfestivaler i stedet for bannerannoncering om bogudgivelser. Spies kunne lave brætspil til børnefamilier. Søstrene Grene kunne lave håndværksmesser og højskoleophold. TV2 kunne lave lokalteater og popup-eventyr.

Grundlaget for den fremtidige kommunikation vil være det behov, man dækker hos sin målgruppe. Og det vil kræve, at man er modig nok til at glemme sit eget produkt. For kun ved at glemme det, kommer man igen top-of-mind. Paradoksalt nok.

Et dejligt digitalt foto fra Lightfarm Studios

Reklamer